Som tidligere omtalt er Tom Welling på tale til titelrollen i Bryan Singers kommende “Superman”-film, og nu er der noget der kunne tyde på, at det måske er lykkedes Singer at få fat på Welling.
Ved Teen Choice Awards i søndags fortalte den unge skuespiller, at han har skrevet under på en kontrakt til en ny film, hvis titel han dog ikke må afsløre endnu. [i]”Jeg er under ed… Det er for tidligt,”[/i] sagde Welling, der også spiller Supermans alter-ego Clark Kent i tv-serien Smallville.
En talskvinde for Warner Bros. sagde, at rollen som Superman endnu ikke var blevet castet, og Wellings agent benægter samtidig alle rygter om rollen.
Yderligere reporteres det, at de indledende optagelser måske allerede begynder i oktober/tidlig november i Fox Studios i Sydney, mens den primære filmning er sat til at begynde i slutningen af februar 2005.
Ifølge rygter planlægger Warner at sætte releasedatoen til 4. juli 2006 – amerikanernes uafhængighedsdag.
