For nogle år tilbage kom filmen “Bring It On”, som handlede om konkurrerende cheerleader-hold, og nu er der et nyt filmprojekt i støbeskeen, hvor cheerleaders atter er i fokus.

I komedien “Cheer” fra Revolution Studios står Tommy Lee Jones overfor en gruppe heppepiger, der spilles af bl.a. Christina Milian og Vanessa Ferlito.

Filmen handler om en hårdkogt FBI-agent (Jones), som er tvunget til at gå undercover som assisterende cheerleader-træner for at beskytte et hold college cheerleaders efter de har overværet et mord.

“Cheer” er skrevet af bl.a. Rob Ramsey og Matt Stone, og optagelserne skulle begynde næste måned i Texas.