William Kyle Morarity erklærede sig i februar skyldig i at have lagt kopier af “[url=/film/revenant-the]The Revenant[/url]” og “[url=/film/filmen-om-radiserne-med-nuser-og-soeren-brun]Filmen om Radiserne[/url]” op på et BitTorrent-site, før filmene fik biograf-premiere. Nu har han fået sin straf.
[i]Se også: [url=/dansker-slaebes-i-retten-for-ulovlig-download-af-film]Dansker slæbes i retten for ulovlig download af film[/url][/i]
Anklageren ønskede, at Morarity skulle tilbringe et år i fængsel, men han slipper med otte måneder i husarrest samt to års prøveløsladelse, skriver [url=http://www.hollywoodreporter.com/thr-esq/revenant-pirate-avoids-prison-fined-933620]The Hollywood Reporter[/url].
Derudover skal filmpiraten betale en bøde på 1,12 millioner dollars for at være bagmanden til over 1 millioner ulovlige downloads af de to film.
Den dømte arbejdede selv i filmindustrien, hvilket ifølge anklageren var en skærpende omstændighed:
[i]”Filmindustrien skaber tusinder af jobs i Californien. Den anklagedes ulovlige adfærd forårsagede stor skade på offeret, filmselskabet. At den anklagede stjal disse film, imens han arbejdede for et filmselskab, gør forbrydelsen mere ekstrem,”[/i] siger den anklagende advokat, Eileen M. Decker.
Som et led i sin tilståelses-aftale har Morarity indvilget i medvirke i en FBI-film, der oplyser om skaderne ved overtrædelse af copyright.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
