Karaktererne fra “Arrow” og “The Flash” kæmper normalt hver for sig i hver sin serie. Men nu forener CW de to DC-universer i en helt ny serie, der har fået titlen “Legends of Tomorrow”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/zack-snyder-batman-har-fordelen-imod-superman]Zack Snyder: Batman har fordelen imod Superman[/url][/i]

For i “Legends of Tomorrow” må både helte og skurke fra “Arrow” og “The Flash” kæmpe sammen imod superskurken Vandal Savage, der truer med at overtage verdensherredømmet. Derfor samler Rip Hunter et hold bestående af Sara Lance (Caity Lotz), Firestorm (Victor Garber og Franz Drameh), The Atom (Brandon Routh), Hawkgirl (Ciara Renee), Hawkman (Falk Hentschel), Captain Cold (Wentworth Miller) og Heat Wave (Dominic Purcell), der skal rejse tilbage i tiden for at forhindre skurkens plan.

Traileren lover masser af action, og så hilser den også på sine to DC Comics-storebrødre – Batman og Superman, der ildevarslende bliver refereret til her i traileren.

“Legends of Tomorrow” får premiere d. 21. januar.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]