20th Century Fox har frigivet en trailer til deres kommende scifi-film, “Jumper”, der instrueres af Doug Liman, som også stod bag “Mr. and Mrs. Smith” og “The Bourne Identity – Manden uden navn”.
“Jumper” bygger over Steven Goulds roman og følger en ung dreng, som opdager, at han kan teleportere. I jagten på at finde den mand, han mener, er ansvarlig for sin mors død, begynder drengen at vække opsigt hos National Security Agency og en anden teenager med samme evner.
I filmen, der får amerikansk premiere til februar næste år, finder man bl.a. Hayden Christensen, Samuel L. Jackson, Rachel Bilson, Jamie Bell, Max Thieriot, Shawn Roberts og AnnaSophia Robb.
