Hos WorstPreviews kan man se traileren til “24: Exile”, den to timer lange tv-film, der leder op til begivenhederne i den kommende syvende sæson af den populære spændingsserie “24 timer”.

Filmen omhandler et militærkup i et afrikansk land, hvor Jack Bauer (Kiefer Sutherland) ellers havde søgt tilflugt for at hjælpe en gammel kammerat (Robert Carlyle). Kammeraten leder en skole, der fungerer som et fristed for børn, der har været involveret i krige. Bauer får brug for sine erfaringer og evner, for at komme levende gennem kampene i landet.

Sutherland kan forklare, at filmen vil kunne stå på egne ben, men vil samtidig etablere terrortruslen i den syvende sæson af serien og forklare hvorfor, begivenhederne derpå vil finde sted i USA.

“24: Exile” får premiere på amerikansk tv til november, mens selve den nye sæson sparkes i gang til januar.