20th Century Fox har åbnet den officielle hjemmeside til “The Dark is Rising”, hvor man kan finde den første trailer til det kommende fantasy-eventyr, der bl.a. har Ian McShane, Frances Conroy og Christopher Eccleston på rollelisten.
Filmen, som bygger over Susan Coopers roste roman, er historien om en ung mand, Will Stanton, som erfarer, at han er den sidste i en række af krigere, der har dedikeret deres liv til at bekæmpe mørkets magter. Will indleder jagten på en række mystiske spor på en rejse gennem tiden, hvor han møder onde kræfter. Mørket er atter ved at sætte sig på magten, og verdens fremtid ligger nu i Wills hænder.
I filmen, der instrueres af David L. Cunningham, medvirker desuden Alexander Ludwig, Jonathan Jackson, Amelia Warner, Gregory Smith og Emma Lockhart.
“The Dark is Rising” demonstrerer sine mørke kræfter i amerikanske biografer fra 5. oktober.
