Traileren til 20th Century Fox’ kommende komedie “Bride Wars” med Anne Hathaway og Kate Hudson i hovedrollerne er gået online og kan ses hos Fox International.

Filmen følger to bedste veninder, hvis bryllupper efter uheldige omstændigheder falder på samme dag. De begynder derfor at konkurrere om at arrangere det bedste bryllup, da det står klart, at ingen af dem er villige til at flytte datoen.

I “Bride Wars” medvirker også Candice Bergen, Bryan Greenberg og Steve Howey. Gary Winick har instrueret filmen efter et manuskript af Greg DePaul, June Diane Raphael og Casey Wilson.

“Bride Wars” får amerikansk biografpremiere 9. januar 2009.