Hos YouTube.com er det muligt at finde den første trailer til dramaet “December Boys”, der har Daniel Radcliffe (“Harry Potter”-filmene) i hovedrollen.

“December Boys”, der er baseret på bogen af samme navn af forfatteren Michael Noonan, udspiller sig i 1960’ernes Australien, hvor fire forældreløse drenge bor på et børnehjem. De har opgivet håbet om at blive adopteret, indtil de på en sommerferie må kæmpe indbyrdes om at komme til at bo hos den familie, de altid har drømt om.

Også Teresa Palmer (“2:37”) medvirker i filmen, der instrueres af Rod Hardy, og har begrænset amerikansk premiere senere på året.