En speciel trailer til den overnaturlige gyser “[url=/film/paranormal-activity]Paranormal Activity[/url]” er kommet online, hvor man udover klip fra filmen ser, hvilken effekt filmen har på et skrækslagent publikum. Traileren kan ses [url=http://filmz.dk/film/paranormal-activity/trailers/19014]her[/url].
Filmen følger parret Katie og Micah, der lever lykkeligt i deres nye hjem, indtil en dag, hvor der begynder at ske mystiske ting – især om natten, når de sover. Katie, der som barn oplevede en række ubehagelige, overnaturlige hændelser, frygter, at disse ting er fulgt efter hende i det nye hus.
Katie og Micah sætter et videokamera op for at finde ud af, præcis hvad der foregår, når natten falder på, og filmen skildrer hændelserne i løbet af to grufulde måneder i 2006.
“Paranormal Activity” er af BloodyDisgusting.com blevet kaldt [i]”en af de mest uhyggelige film nogensinde.”[/i]
