Ud af det blå er en trailer for komedien “[url=/film/casa-de-mi-padre]Casa de mi Padre[/url]” dukket op på Youtube. Filmen er Will Ferrells seneste, hvor han som noget nyt udelukkende taler spansk. Filmen er nemlig en parodi på de spanske såkaldte telenovellas, som vi på dansk kalder sæbeoperaer.

[b][url=http://filmz.dk/film/casa-de-mi-padre/trailers/42452]Se traileren her[/url].[/b]

Ferrell spiller i “Casa de mi Padre” Armando Alvarez, der har levet og arbejdet på hans fars ranch hele sit liv. Da han kommer i finansielle problemer, vælger hans yngre bror at hjælpe ham.

Armando ender dog med at blive forelsket i sin brors kone. Yderligere problemer opstår, da narko-kongen Onza vælger at blande sig.

Filmen, der er instrueret af Ferrells ven og samarbejdspartner Matt Piedmont, har udover Ferrell også Gael Garcia Bernal, Diego Luna og Genesis Rodriguez på rollelisten.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-everything-must-go-med-will-ferrell]Trailer til “Everything Must Go” med Will Ferrell[/url].[/i]