Så er traileren til remaket af den klassiske 80’er gyser-film “Prom Night” blevet offentliggjort.
Den oprindelige film fra 1980 blev lanceret i Danmark under titlen “Blodig midnat” og havde Jamie Lee Curtis i hovedrollen som high school-eleven Kim, der bliver jagtet af en sindssyg morder under afslutningsfesten. I rollen som rektor havde Leslie Nielsen en af sine mindre komiske roller.
Genindspilningen, der er instrueret af tv-serie-instruktøren Nelson McCormick (“West Wing”, “ER”) har Brittany Snow (“Hairspray”) i hovedrollen som pigen Donna, der sammen med sine gymnasievenner bliver jagtet under deres afslutningsfest på et stort hotel.
Filmen har premiere i USA 11. april.
