CWTV kan fremvise en ekstrem lang trailer til den første episode af den kommende dystre komedieserie “Reaper”, der er produceret af ABC Studios, og har kultinstruktøren Kevin Smith som instruktør på pilotafsnittet.
“Reaper” handler om den dovne Sam, som lever en yderst tilbagelænet livstil med et usselt job, videospil og yderst opbakkende forældre. Men på sin 21-års fødselsdag finder han ud af, at hans forældre solgte hans sjæl til Djævlen, før blev født – og Satan aflægger nu Sam et personligt visit for at pålægge ham ansvaret som Helvedes dusørjæger, hvor han må indfange de onde, undslupne sjæle med en række forskellige værktøjer. Selvom hans liv pludseligt er blevet en hel del mærkeligere og uhyggeligt, begynder den modvillige Sam dog langsomt at acceptere sin skæbne som Reaper.
Bret Harrison har hovedrollen som Sam, der i serien får hjælp af sine venner og kolleger, spillet af Tyler Labine og Rick Gonzalez. Satan spilles af Ray Wise fra “24 timer” og “The Closer”.
“Reaper” vil blive sendt på CW til efteråret.
