Warner Bros. har udsendt den første trailer til komedien “[url=/film/invention-of-lying-the2]The Invention of Lying[/url]”, der tidligere gik under titlen “This Side of the Truth”.
Filmen udspiller sig i en nutidig verden, hvor ingen nogensinde har løjet. Ricky Gervais spiller en mand, der som den første nogensinde fortæller en løgn – og derefter misbruger den nye evne til at fortælle usandheder for derved at få fat på en smuk kvinde (Jennifer Garner), der ellers ville være helt uden for hans rækkevidde.
Gervais er medinstruktør og -manuskriptforfatter på projektet sammen med Matthew Robinson.
Komedien, hvori også Jason Bateman, Jonah Hill og Patrick Stewart medvirker, vil blive Gervais’ debut som spillefilmsinstruktør.
Traileren til filmen kan ses [url=http://filmz.dk/film/invention-of-lying-the2/trailers/18033]her[/url].
