Traileren til thrilleren “Obsessed”, der har Idris Elba, Ali Larter og Beyoncé Knowles i hovedrollerne, er blevet udsendt og kan ses [url=http://filmz.dk/film/obsessed/trailers/5681]her[/url].

Filmen omhandler Derek Charles (Elba), der nyder stor succes i sin karriere og sit ægteskab med den smukke Sharon (Knowles). Men ind i billedet træder den nye, smukke vikar (Larter), der får et job som Dereks sekretær og begynder at fatte en noget usund interesse for ham.

“Obsessed” er skrevet af David Loughery (“Lakeview Terrace”) og instrueret af Steve Shill, der tidligere har instrueret afsnit af tv-serierne “The Wire”, “The Tudors”, “Deadwood” og “Dexter”. Det er Shills første spillefilm.