Warner Bros. har udsendt den første trailer til Richard Kellys nye thriller “[url=/film/box-the]The Box[/url]”, der har Cameron Diaz og James Marsden i hovedrollerne. Traileren kan ses [url=http://filmz.dk/film/box-the/trailers/16637]her[/url].

I filmen modtager det unge forstadspar Norma og Arthur Lewis en dag en gave i form af en simpel trææske. En mystisk fremmede giver dem den besked, at æsken kan give dens ejer $1 million, hvis man trykker på låsen, der åbner den. Men gør man det, vil et andet menneske dø.

Og Norma og Arthur kan kun have æsken i deres besiddelse i 24 timer. De står nu over for et valg, der kan få dødbringende konsekvenser – skal de lade være med at åbne æsken eller…?

Der åbnes op for “The Box” i danske biografer 20. november.