Tilbage i 2007 udsendte det notoriske dvd-produktionsselskab The Asylum deres filmprojekt “[url=/film/transmorphers]Transmorphers[/url]” – hvilket meget passende skete en uge før, Michael Bays stort opsatte “[url=/film/transformers]Transformers[/url]” ramte biograferne.
Nu er det plagierende selskab klar med traileren til efterfølgeren “Transmorphers: The Fall of Man”, der vil blive udsendt på det amerikanske dvd-marked 30. juni – blot seks dage efter Bays “[url=/film/transformers-de-faldnes-haevn]Transformers: De faldnes hævn[/url]” får premiere.
Traileren kan ses på The Asylums hjemmeside [url=http://www.theasylum.cc/product.php?id=156]her[/url].
“Transmorphers: The Fall of Man” udspiller sig i nutiden, hvor invaderende og transformerende robotter angriber Jorden og tvinger en lille gruppe mennesker til at søge tilflugt under planetens overflade.
Asylum har tidligere udsendt filmkloner som “Sunday School Musical”, “[url=/film/i-am-omega]I Am Omega[/url]”, “[url=/film/day-the-earth-stopped-the]The Day the Earth Stopped[/url]”, “Snakes on a Train”, “The Da Vinci Treasure”, “[url=/film/alien-vs-hunter]AVH: Alien vs. Hunter[/url]”, “Street Racer”, “100 Million BC” og “[url=/film/terminators-the]The Terminators[/url]”.
