Yahoo! Movies har netop frigivet traileren til den kommende film “The Black Dahlia”.
Filmen foregår i 1940’ernes Los Angeles, hvor de to strissere Bucky Bleichert og Lee Blanchard efterforsker mordet på Elizabeth Short – en ung skuespillerinde der bliver fundet brutalt myrdet. Bucky opdager at hans kæreste havde forbindelser til den afdøde, og begynder hurtigt at opsnuse et spind af korruption og sammensværgelser indenfor politiets rækker.
Filmen har bl.a. Josh Hartnett, Scarlett Johansson og Hillary Swank på rollelisten, og Brian De Palma bag kameraet.
“The Black Dahlia” får amerikansk premiere 15. september.
