Hos Allocine kan man nu se den første, franske trailer til actionopfølgeren “The Transporter 2”, der igen har Jason Statham i titelrollen.
I fortsættelsen til den første film fra 2002 har den tidligere elitesoldat Frank Martin trukket sig tilbage i Miami og er blevet chauffør for en rigmandsfamilie med to unge sønner. Da de to drenge bliver kidnappet og inficeret med en farlig virus, trodser han FBI og tager af sted for at få drengene tilbage.
“The Transporter 2” er, som den første film, instrueret af Corey Yuen og skrevet af Luc Besson.
