Columbia Pictures har frigivet traileren til deres kommende thriller “I Know Who Killed Me”, der har Lindsay Lohan i hovedrollen. Traileren kan ses hos Yahoo! Movies, hvor den bl.a. er tilgængelig i High Definition.
Lohan spiller rigmandsdatteren Aubrey, som bliver bortført og lemlæstet af en sadistisk seriemorder. Det lykkes hende at undslippe, dog uden sin ene hånd, et ben og en stor mængde blod. Pigen, der kommer til bevidsthed på hospitalet, påstår midlertidigt, at hun ikke er Aubrey, men derimod Dakota – som har en slående lighed med Aubrey.
Dakota kæmper med at skulle overbevise folk om, at hun ikke er Aubrey og finder sig selv i en desperat kamp mod tiden for at redde Aubreys og sit eget liv.
Filmen er instrueret af Chris Sivertson efter et manuskript af Jeff Hammond.
Plakaten til filmen er desuden gået online hos [url=http://www.impawards.com/2007/i_know_who_killed_me.html]IMPAwards.com[/url].
“I Know Who Killed Me” får premiere i amerikanske biografer 27. juli.
