Så er trailerne klar til de nye japanske fortolkninger af Marvel-heltene “Iron Man” og “Wolverine”, to anime-serier udviklet specielt til det japanske marked med en ny indgangsvinkel på de berømte figurer.
Traileren til “[url=/film/wolverine-the-anime-tv]Wolverine: The Anime[/url]”, der byder på et noget alternativt design for den barske Logan, kan ses [url=http://filmz.dk/film/wolverine-the-anime-tv/trailers/17503]her[/url], men traileren til “[url=/film/iron-man-the-anime-tv]Iron Man: The Anime[/url]” kan opleves [url=http://filmz.dk/film/iron-man-the-anime-tv/trailers/17502]her[/url]
Serierne, som er udviklet i et samarbejde mellem Marvel og det hyldede japanske animationsselskab Madhouse, er de to første ud af i alt fire planlagte serier, der hver især vil være nye fortolkninger af det populære Marvel-univers, der kan afspejle japansk kultur og derved skabe et parallelt univers for tegneseriegiganten
Japanske Madhouse blev grundlagt i 1972 og blandt deres stab af animationstalenter finder man bl.a. Yoshiaki Kawajiri (“Vampire Hunter D”) og Satoshi Kon (“[url=/film/paprika]Paprika[/url]”, “[url=/film/perfect-blue]Perfect Blue[/url]”). Selskabet står desuden bag succeser som “[url=/film/ninja-scroll]Ninja Scroll[/url]”, “[url=/film/tokyo-godfathers]Tokyo Godfathers[/url]”, “Death Note” og “Metropolis”. De har også bidraget med animation til “[url=/film/animatrix-the]The Animatrix[/url]” og “[url=/film/batman-gotham-knight]Batman: Gotham Knight[/url]”.
“Iron Man: The Anime” og “Wolverine: The Anime”, der begge vil være på i alt 12 episoder, vil få premiere på japansk tv i foråret i 2010.
