Trans-skuespillere klager til IMDb over brug af fødselsnavne.
Personer, der skifter biologisk køn fra mand til kvinde eller omvendt, skifter normalvis også navn, så det flugter med det nye køn. Men IMDb nægter at medvirke til denne ændring.
Det har fået to anonyme trans-skuespillere til at klage til IMDb uden effekt. Heller ikke efter involvering af LGBT-organisationen GLAAD.
Nu begrunder IMDb afslaget på navneændring for de to skuespillere.
IMDb ændrer faktisk navn og køn efter ønske på skuespillernes egne IMDb-sider samt på fremtidige produktioner, men ikke når det kommer til roller før kønsskiftet:
[i]”For tidligere produktioner, de tidligere har arbejdet på, vises det krediterede navn i parentes for præcist at kunne gengive det, der blev vist på skærmen,”[/i] udtaler IMDb til Deadline.
En såkaldt IMDb-lov er tidligere blevet vedtaget for at modvirke aldersdiskrimination af skuespillere – læs om det her.
