Selvom “Transformers”-instruktøren Michael Bay for nylig kunne berette, at filmselskabet ikke har sat fuld gang i produktionen på den lovede fortsættelse på grund af en mulig strejke næste år, har Paramount Pictures alligevel nu annonceret en premieredato til “Transformers 2”.

Den næste film i den effektfyldte saga om de enorme transformerende robotter vil efter planen få premiere 26. juni, 2009, hvilket vil sige, at der formentlig inden ganske længe må blive sat fart på projektet.

Det er endnu ikke fastlagt, hvem fra produktions- og skuespillerholdet fra den første film, der vil vende tilbage til “Transformers 2”, men der vil muligvis komme officielle udmeldinger indenfor de næste par måneder.