Var “[url=/film/transformers-de-faldnes-haevn]Transformers: De faldnes hævn[/url]” den værste film i 2009? Det kunne godt se sådan ud ifølge The Golden Raspberry Award Foundation, der hvert år uddeler Razzie-priser til årets værste film og dårligste skuespilpræstationer.
Michael Bays actionfilm ligger i hvert fald i top med hele syv nomineringer, herunder bl.a. for værste film, værste instruktør, værste manuskript, værste filmpar og værste skuespillerinde (Megan Fox).
Will Ferrell-komedien “[url=/film/land-of-the-lost]Land of the Lost[/url]” ligger side om side med “Transformers: De faldnes hævn” med ligeledes syv nomineringer, herunder også for værste film, instruktør og skuespiller.
Heller ikke emo-teen-vampyrfilmen “[url=/film/new-moon]New Moon[/url]” undgik Razzies’ søgelys. Filmen er således blevet nomineret i kategorierne værste birolleskuespiller (Robert Pattinson), værste filmpar (Kristen Stewart og enten Robert Pattinson eller Taylor Lautner), værste fortsættelse og værste manuskript.
[full]
Blandt de øvrige nominerede finder man:
[b]Værste film:[/b]
“[url=/film/all-about-steve]All About Steve[/url]”
“[url=/film/g-i-joe-the-rise-of-cobra]G.I. Joe – The Rise of Cobra[/url]”
“Land of The Lost”
“[url=/film/old-dogs]Old Dogs[/url]”
“Transformers: De faldnes hævn”
[b]Værste skuespiller:[/b]
Alle tre Jonas-brødre (“Jonas Brothers. The 3-D Concert Experience”)
Will Ferrell (“Land of the Lost”)
Steve Martin (“[url=/film/pink-panther-2]Pink Panther 2[/url]”)
Eddie Murphy (“[url=/film/imagine-that]Imagine That[/url]”)
John Travolta (“Old Dogs”)
[b]Værste skuespillerinde:[/b]
Beyonce (“[url=/film/obsessed]Obsessed[/url]”)
Sandra Bullock (“All About Steve”)
Miley Cyrus (“[url=/film/hannah-montana-filmen]Hannah Montana: The Movie[/url]”)
Megan Fox (“[url=/film/jennifer-s-body]Jennifer’s Body[/url]” og “Transformers: De faldnes hævn”)
Sarah Jessica Parker (“[url=/film/did-you-hear-about-the-morgans]Did You hear About the Morgans?[/url]”)
Alle de nominerede kan findes hos [url=http://www.razzies.com/history/30thNoms.asp]Razzies.com[/url].
Razzie-priserne uddeles til de “heldige” vindere 6. marts – dagen før årets Oscar-uddeling.[/full]
