Nu bliver der måske snart mulighed for et gensyn med “Transformers”, robotterne som kørte som tegnefilm i midten af 80’erne og som var populært legetøj på mange drengeværelser.

Producerne Don Murphy (“The League of Extraordinary Gentlemen”) og Tom DeSanto (“X-Men”, “X2”) er gået sammen om at producere en live-action film om robotterne, der er i stand til at forvandle sig fra maskiner til fly, biler og meget andet.

Murphy og DeSanto er for tiden i gang med at lede efter en instruktør og manuskriptforfatter til projektet om de populære robotter Optimus Prime, Megatron og Jazz, som ankommer fra planeten Cybertron og strander på jorden.