Tre nye klip fra sci-fi/katastrofefilmen “Knowing”, der er instrueret og skrevet af Alex Proyas, er gået online og kan ses [url=http://filmz.dk/film/knowing/trailers/7062]her[/url].

Blandt klippene finder man Nicolas Cage i rollen som professor Ted Myles, der er vidne til en voldsom flykatastrofe og en togulykke.

“Knowing” omhandler Ted Myles, som kommer i besiddelse af et kryptisk stykke papir, der blev skrevet af en skolepige og gravet ned i en tidskapsel i 1958. På sedlen med tilsyneladende tilfældige tal gør Myles den opdagelse, at tallene angiver de nøjagtige datoer og dødstal for samtlige kæmpekatastrofer gennem de sidste 50 år.

Da han yderligere afkoder beskeden, går det op for ham, at dokumentet også forudsiger tre forestående begivenheder – hvoraf den sidste indikerer en verdensomspændende katastrofe og tilsyneladende involverer ham og hans søn.

“Knowing” får dansk premiere 17. april.