Første sæson af “True Detective” var en stor succes. Anden sæson var en skuffelse. Tredje sæson er måske på vej. HBO har nemlig indgået en aftale med skaberen Nic Pizzolatto, der strækker sig frem til 2018. I denne aftale bliver en række projekter overvejet, herunder fremtidige sæsoner af “True Detective”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/true-detective-skaber-folk-aner-ikke-hvad-de-vil-have]”True Detective”-skaber: Folk aner ikke, hvad de vil have[/url][/i]

Det forlyder dog, at HBO efter den kritiske modtagelse af sæson 2 har i sinde at ændre på den måde, showet bliver kørt på, hvorfor Pizzolatto er blevet præsenteret for en række forskellige muligheder: At han arbejder sammen med et team af manuskriptforfattere, at der kommer en ny showrunner, eller at Pizzolatto kører showet alene igen, erfarer [url=http://variety.com/2015/tv/news/true-detective-season-3-still-up-in-the-air-as-hbo-inks-deal-with-nic-pizzolatto-through-2018-1201642681/]Variety[/url].

Pizzolatto skulle efter sigende være presset af HBO til snart at træffe sin afgørelse, således at produktionen af en tredje sæson snart kan skydes i gang.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]