Duoen der skabte “South Park” og “Team America: World Police”, Trey Parker og Matt Stone, er ved at gøre klar til to live-action filmprojekter hos Paramount Pictures.
Deres produktionsselskab Important Pictures skal lave highschool-komedien “My All-American”, som er skrevet af Jeff Roda.
Derefter vil de gå i gang med “Giant Monsters Attack Japan!”, som har manuskript af J.F. Lawton (“Kapring på åbent hav”), der vil kombinere live-action med gummidragteffekter, der blev gjort populære gennem asiatiske monsterfilm som “Godzilla”.
Parker skal instruere begge film, mens Stone er producer. De vil desuden begge arbejde på manuskripterne med forfatterne.
