Bruce Boxleitner, som spillede titelkarakteren i “[url=/film/tron]Tron[/url]” (og ganske kort i efterfølgeren “[url=/film/tron-legacy]Tron: Legacy[/url]”), har tidligere udtalt, at “Tron 3″ var bekræftet, og at han forventede, at man ville påbegynde optagelserne engang i 2013 eller 2014.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tron-3-kunne-begynde-optagelser-i-2014]”TRON 3” kunne begynde optagelser i 2014[/url].[/i]

Det virker dog til, at han nu selv er i tvivl om projektets tidsperspektiver. Selvom han stadig fastholder, at filmen bliver til noget, så er meldingerne fra Disney tilsyneladende skiftende, og det eneste, han derfor kan sige med sikkerhed, er, at man fortsat arbejder med udviklingen af projektet.

Boxleitner har tidligere udtrykt vilje til at medvirke i en 3’er, og instruktøren og manuskriptforfatterne til “Tron: Legacy” har desuden arbejdet på historien til 3’eren. Om projektet nogensinde får grønt lys fra Disney til at gå videre til egentlig produktion, må tiden dog vise.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]