Det er nu omtrent to år siden, at “[url=/film/tron-legacy]Tron: Legacy[/url]” indtog biograferne, og selvom der har været snak om en efterfølger, selv fra før filmen udkom, så har der endnu ikke sket noget. Nu rykker projektet dog på sig en bette smule.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/tron-3-kan-have-lange-udsigter]”Tron 3″ kan have lange udsigter[/url].[/i]

Disney er nemlig for tiden i snak med manuskriptforfatteren Jesse Wigutow om at skrive et nyt udkast til “Tron 3”, efter at David DiGilio tidligere gav manuskriptet et forsøg.

Udover at have samarbejdet med Disney før på op til flere kommende film har Wigutow tidligere også skrevet “[url=/film/eragon]Eragon[/url]” og arbejdet på den genindspilning af “[url=/film/crow-the]The Crow[/url]”, der aldrig blev til noget.

Joseph Kosinski, som instruerede “Tron: Legacy”, er stadig udset til at stå bag kameraet på “Tron 3”, når filmen engang er klar til at begynde optagelser.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]