TV 2 og YouSee har indledt et strategisk samarbejde på det hastigt voksende marked for digital udlejning af film. Det skriver YouSee i en pressemeddelelse.

Samarbejdet betyder, at TV 2 Sputniks kunder fremover vil få nem adgang til alle film fra YouSee’s digitale filmtjeneste, YouSee Cinema. TV 2 Sputnik blev lanceret i 2004 og har siden da opbygget en stor base af kunder, der ser tv og lejer film via computeren.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/yousee-vil-udleje-film-paa-nettet-samme-dag-som-de-faar-biografpremiere]YouSee vil udleje film på nettet samme dag, som de får biografpremiere[/url].[/i]

Direktør i TV 2 NET, Gregers Wedell-Wedellsborg, udtaler: [i]”Vi er glade for, at vi nu også kan tilbyde adgang til YouSee’s film via Sputnik og derved udvide vores filmudbud markant – også med flere af de helt nye premierefilm, som mange efterspørger.”
[/i]
YouSee betragter digital distribution af film som en fremtidig kerneaktivitet, hvor filmdistribution i disse år gradvist bevæger sig væk fra fysiske skiver til digital distribution. Selskabet har gennem det seneste år opbygget et stort antal distributionsaftaler med en lang række filmselskaber i Skandinavien og i USA.

Anders Blauenfeldt, produktudviklingsdirektør i YouSee, siger: [i]”Vi er teknisk velfunderede til at klare et stort antal filmudlejninger på nettet, og vi mener i al beskedenhed at have de bedste rettighedsaftaler omkring film on-demand i Danmark. Derfor er vi meget glade for nu at indgå partnerskab med TV 2, hvilket vil medføre en yderligere stigning i online-filmudlejning.”[/i]

YouSee lejede sidste år ca. 300.000 film ud via kabel-tv, IPTV og internet og forventer, at antallet bliver omkring en million i 2010.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-indgaar-samarbejde-med-yousee]Filmz indgår samarbejde med YouSee[/url].[/i]