Det første tv-spot til musikkomedien “Tenacious D in: The Pick of Destiny” er nu gået online hos iKlipz.com.

I “The Pick of Destiny” hører musikmakkerparret Jack Black og Kyle Gass om et magisk plekter, der vil give dem evnerne til at rocke som musikguderne, som de beundrer. Filmen, der instrueres af Liam Lynch, handler om deres jagt på det hellige plekter.

Desuden medvirker Meat Loaf, der spiller Jacks far. Tenacious D fyrer den af i amerikanske biografer fra 17. november 2006.