Siden biografpremieren på “Indiana Jones og krystalkraniets kongerige” har rygterne lydt, at musikken til de tre første “Indiana Jones”-film vil blive genudgivet i forbindelse med, når filmen udkommer på dvd.

Nu lyder det så, at der ikke bare er tale om genudgivelser, men om helt nye, udvidede og finpudsede versioner. De tre soundtracks bliver samlet i en boks sammen med den nuværende udgivelse af musikken til den nyeste film.

Med boksen vil også følge en bonus-cd, hvor John Williams fortæller om sin eventyrlige musik til filmene.

“Indiana Jones: The Complete Soundtracks Collection” forventes at udkomme 11. november.