Uma Thurman er nu blevet castet til at spille overfor Luke Wilson i “Super Ex”, en romantisk superheltekomedie, der instrueres af Ivan Reitman efter et manuskript af den Emmy-vindende forfatter og producer af “The Simpsons”, Don Payne.
Historien handler om en ganske normal fyr, der opdager at hans krævende og manipulerende kæreste i virkeligheden er en superhelt. Da han beslutter at slå op med hende, begynder hun at bruge sine superkræfter på at gøre livet surt for ham.
“Super Ex”, som vil påbegynde optagelser til efteråret, markerer Reitmans første instruktørtjans med Regency i fire år.
