Trods faldende seertal hos The SciFi Channel, har det solide dvd-salg af serien “Battlestar Galactica” overbevist Universal Home Video om at planlægge en dvd-spillefilm baseret på det populære scifi-show.
Hvis projektet bliver godkendt, vil optagelserne til den to timer lange film påbegynde til marts, mens serien er på pause og før produktionen på den fjerde sæson i juni.
Selvom der endnu ikke foreligger en historie til filmen, er det planen at udarbejde et manuskript, der ikke bryder med den eksisterende kontinuitet i serien, men som kan tage brug af mange af de eksisterende kulisser.
Der er spekulationer om hvorvidt den nye film på en måde vil skabe en forbindelse til den lovede spinoff-serie “Caprica”, der endnu ikke officielt har fået grønt lys af SciFi Channel.
Andre scifi-serier, der også er ved at tage springet til spillefilm på dvd-markedet, er de tidligere annoncerede projekter omkring “Babylon 5” og “Stargate SG-1”.
