Tilbage i september sidste år [url=http://filmz.dk/uwe-boll-vil-lave-bloodrayne-3]udtalte Uwe Boll[/url], at han havde to potentielle manuskripter liggende til “BloodRayne 3” – filmen, der skal følge op på begivenhederne fra den forrige film, “BloodRayne II: Deliverance”.
Nu kan Boll overfor Fangoria fortælle, at filmen, der får titlen “BloodRayne: Warhammer”, er på vej, og at optagelserne vil gå i gang i 2010:
[i]”‘BloodRayne: Warhammer’ vil helt sikkert blive lavet… Jeg starter optagelser til næste år. [BloodRayne] vil kæmpe mod nazisterne, og det vil blive det sidste kapitel.”[/i]
Boll, der er nomineret til en Razzie for Værste karriere (samt til fem Razzier for “In the Name of the King: A Dungeon Siege Tale”) fortalte desuden, at han ikke havde mulighed for at møde op til weekendens Razzie-uddeling, fordi han er i Sydafrika og laver optagelser.
På spørgsmålet om hvem der evt. fortjener Værste karriere-prisen mere, svarede Boll: [i]”Ingen, kun mig.”[/i]
