Vanguard Films har købt rettighederne til komedien “Gnomes!”, der er skrevet af Micah Herman og Kyle Newman. Duoen skal også i fællesskab instruere projektet.
Historien følger en dreng, som finder ud af at hans havenisse der står i baghaven faktisk er levende. Da han begynder at nære mistanke om at hans mors nye kæreste er en nisse-ædende trold, må drengen skaffe hjælp fra havenissernes side.
Det er endnu ikke besluttet om filmen vil blive animeret, live-action eller en blanding af de to.
Eric Bennett og Margaret French Isaac er executive producers på projektet. John Williams fra Vanguard, som var en af producenterne på “Shrek”, er også forbundet som producer på dette projekt.
