“[url=/film/dunkirk]Dunkirk[/url]”, måske “[url=/film/valerian-and-the-city-of-a-thousand-planets]Valerian[/url]”? Glem det! Den største biograf-succes netop nu er “Wolf Warrior II” – bedre kendt i Kina som “Zhan lang II”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/forfilm-kinesiske-biografer-tvinges-til-at-vise-kommunistisk-propaganda]Forfilm: Kinesiske biografer tvinges til at vise kommunistisk propaganda[/url][/i]

For med et beskedent produktions-budget på 30 millioner dollars så har kinesiske “Wolf Warrior II” på 12 dage alene i Kina solgt billetter for over 500 millioner dollars. Dermed er det den største biograf-succes nogensinde i Kina, skriver [url=http://variety.com/2017/film/asia/wolf-warriors-takes-all-time-china-box-office-record-1202518683/]Variety[/url].

Box Office-succesen understreger Kinas stigende betydning for global filmsucces. De store Hollywood-film er således blevet afhængige af det kinesiske publikum, men det gælder ikke den anden vej.

“Wolf Warrior II” har nemlig kun haft begrænset premiere i andre dele af verden, så den patriotiske action-film er indtil videre et lokalt kinesisk fænomen, men med succes i global skala.

Det er Wu Jing – kendt fra “[url=/film/mumien-drage-kejserens-grav]Mumien: Drage-kejserens grav[/url]” – der spiller og instruerer den storsælgende sequel med Hollywood-navnet Frank Grillo (“[url=/film/captain-america-civil-war]Captain America: Civil War[/url]”) medvirkende i en central rolle.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]