Tv-serier er som bekendt det nye sort i disse år, og giganter som Netflix og HBO spytter den ene kvalitetsserie ud efter den anden. Og nu ser det ud til, at også Viaplay gør sig klar til at spille med musklerne.
[i]Se også: [url=/tidsrejsende-krigssygeplejerske-kommer-til-viaplay]Tidsrejsende krigssygeplejerske kommer til Viaplay[/url][/i]
I slutningen af august måned fik dramaserien “Tyrant” premiere eksklusivt på Viaplay, og nu kan streamingtjenesten så føje yderligere to titler på programmet ved navn “The Strain” og “Rush”.
“The Strain” handler om et mystisk virusudbrud, der fører lægen Dr. Ephraim Goodweather og hans team af til en ældgammel, ond vampyrstamme. “Rush” rækker endnu længere ind i medicinskabet og følger en særprægede læge ved navn Dr. William Rush, der kun tager på hjemmebesøg hos rige patienter – og som lover fuld diskretion.
[i]”Det er helt fantastisk at kunne tilbyde så mange premierer med Viaplay-eneret i samme periode, og det er helt klart vores stærkeste line-up af seriepremierer hidtil,”[/i] siger Lina Brounéus, COO for Content MTGx & Viaplay.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
