Det er mange år siden, at White Goodman og Peter La Fleur stod over for hinanden i tidernes største Dodgeball-turnering. Nu bliver Ben Stiller og Vince Vaughn genforet med resten af “Dodgeball”-stjernerne til fordel for velgørenheden.
[i]Se også: [url=/dodgeball-instruktoer-laver-remake-af-ud-at-koere-med-de-skoere]”Dodgeball”-instruktør laver remake af “Ud at køre med de skøre”[/url][/i]
I videoen står Average Joes igen over for Globo Gym i endnu en Dodgeball-kamp. Justin Long er også med igen, hvilket han måske fortryder efter endnu en svensknøgle i ansigtet, og Christine Taylor er med som Kate Veatch, der stadig væmmes ved White Goodman.
Men genforeningen findes ikke kun i videoen. Doneres der til velgørenhed igennem Omaze vil man få mulighed for at vinde et spil dodgeball på et af de to hold og efterfølgende spise en pizza med Ben Stiller – inklusiv flyvetur og 4-stjernet hotel.
De donerede penge går til Stiller Foundation, der støtter børn verden over med uddannelse. Læs mere om konkurrencen og Stiller Foundation [url=https://www.omaze.com/experiences/dodgeball?ref=dodgeball]her[/url].
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
