Selv om den kommende “Fast & Furious”-film er den ottende i rækken, så er “Fast 8” alligevel noget særligt. Den bliver nemlig den første globale Hollywood-film, der har fået lov til at optage i Cuba.
[i]Se også: [url=/det-fortsaetter-fast-og-furious-10-kommer-i-2021]Det fortsætter: “Fast & Furious 10” kommer i 2021[/url][/i]
Derfor kan du i denne nye video direkte fra optagelserne af “Fast 8” se en begejstret Vin Diesel give et kig fra produktionen på Cuba, der siden den kommunistiske magtovertagelse tilbage i 1950’erne med Fidel Castro i front ikke har været begejstret for amerikanere.
Men nye vinder blæser over Cuba, så derfor indspiller instruktør F. Gary Gray på den eksotiske ø med sit cast bestående af gammelkendte navne som Vin Diesel, Dwayne Johnson og Kurt Russell samt nye “Fast”-navne som Charlize Theron og Scott Eastwood.
“Fast 8” får dansk premiere d. 13. april i 2017.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
