Hvis du ikke kan vente til, at det bliver d. 16. juli, hvor “[url=/film/ted-2]Ted 2[/url]” får dansk premiere, så kan du nu tyvstarte i selskab med instruktør og stemmelægger til Ted, Seth MacFarlane, der taler os igennem åbningsscenen.

[i]Se også: [url=/seth-macfarlane-ted-3-afhaenger-af-ted-2]Seth Macfarlane: “Ted 3” afhænger af “Ted 2″[/url][/i]

Her kan MacFarlane blandt andet fortælle, at han i filmens øvrige scener har [i]motion capture[/i]-udstyr på, hvor han altså selv spiller Ted, der efterfølgende bliver gjort til animeret teddybjørn i postproduktionen. Men ikke i denne dansescene, hvor Ted enten er hjulpet på vej af en professionel danser eller 100 procent CGI uden menneskelige bevægelser, hvorfor de øvrige medvirkende i scenen altså måtte forestille sig, at Ted er der.

“Ted 2” får dansk premiere d. 16. juli.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]