Hvis du kunne lide “[url=/film/tomb-raider]Tomb Raider[/url]”-spillet fra 2013, så bør du også være fan af filmen. I hvert fald hvis man skal tro traileren, der en-til-en på en prik ligner sekvenser fra spillet.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-trailer-lara-croft-leder-efter-farmand-i-tomb-raider]Første trailer: Lara Croft leder efter farmand i “Tomb Raider”[/url][/i]
Det er IGN, der har sammenlignet den første “Tomb Raider”-trailer med sekvenser fra 2013-spillet – ligheden er slående.
Alicia Vikander i rollen som Lara Croft løber, skyder og hopper som spil-udgaven, ligesom historien ser ud til at have centrale ligheder.
Spørgsmålet er så, om det er måden at knække koden til en god spil-filmatisering. Genren har skuffet i flere tilfælde, hvor hverken “[url=/film/assassin-s-creed]Assassin’s Creed[/url]” eller “[url=/film/warcraft]Warcraft[/url]” senest har levet op til de store forventninger.
“Tomb Raider” får premiere d. 16. marts.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
