James Franco vandt i nat en Golden Globe for hovedrollen i “[url=/film/disaster-artist-the]The Disaster Artist[/url]” som “The Room”-hovedrolle/instruktør Tommy Wiseau. Derfor var kultinstruktøren Wiseau også med på scenen, og han forsøgte endda at overtage mikrofonen fra Franco – men den gik ikke.

[i]Se også: [url=/james-franco-vinder-golden-globe-som-verdens-daarligste-instruktoer]James Franco vinder Golden Globe som verdens dårligste instruktør[/url][/i]

James Franco ville nemlig gerne hylde verdens måske dårligste instruktør og skuespiller, Tommy Wiseau, som Franco altså har spillet så godt, at han blev belønnet med en Golden Globe for præstationen.

Men da Wiseau indtog scenen, så forsøgte han at nærme sig mikrofonen – den var Franco dog ikke indstillet på at dele, så han verfede “The Room”-instruktøren væk fra mikrofonen igen – der er trods alt en grænse.

“The Disaster Artist” får dansk premiere d. 1. februar.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]