Viggo Mortensen skal spille hovedrollen i filmatiseringen af John Wagners og Vince Lockes tegneserie “A History of Violence”, som produceres af “Lord of the Rings”-studiet New Line Cinema.

Filmen handler om hvorledes en familie påvirkes, efter at faderen (Mortensen) slår en mand ihjel i sin restaurant – tilsyneladende i selvforsvar.

Manuskriptet til filmen skrives af Josh Olson, og instruktøren David Cronenberg vil stå bag kameraet.