Det er tidligere blevet [url=/forum/item/31608/]bekræftet[/url], at Ian McKellen vil gentage rollen som Gandalf i de to ventede film om “Hobbitten”, og nu ser det ud til, at måske også Viggo Mortensen vil vende tilbage i rollen som Aragorn.

Ifølge Variety er der ligesom med McKellen og Andy Serkis også blevet taget kontakt til Mortensen omkring “Hobbitten”.

Guillermo del Toro står bag kameraet på “Hobbitten”, der skal produceres af Peter Jackson og vil blive lavet som to spillefilm, hvor den første del bliver baseret på J.R.R. Tolkiens berømte bog om Bilbo Sækker, og hvordan den omrejsende hobbit får fat i den magtfulde ring fra Gollums varetægt.

Det forventes, at manuskriptet udarbejdes af Fran Walsh og Philippa Boyens.