Viggo Mortensen og Philip Seymour Hoffman er i forhandlinger om at slutte sig til rollebesætningen på filmprojektet “Vanikoro”, der skal instrueres af Xavier Gens (“Hitman”), som også har skrevet filmens manuskript.
Historien følger en ekspedition i Stillehavet ledet af den franske opdagelsesrejsende Jean-François de Galaup i 1788. Hans to skibe, Astrolabe og Boussole, forsvandt begge omkring Salomonøerne.
Man fandt senere ud af, at skibene var gået på grund på øen Vanikoro, og de fleste af besætningsmedlemmerne var blevet jaget af de indfødte kannibaler. Nogle af de overlevende byggede en tømmerflåde og sejlede derfra, uden at der blev hørt fra dem siden, mens to blev tilbage på øen og boede der i yderligere 30 år.
