Som man kunne læse [url=http://filmz.dk/colin-farrell-jeg-skal-spille-med-i-true-detective]her på Filmz[/url] forleden, afslørede Colin Farrell, at han havde landet en rolle i den kommende anden sæson af [url=/film/true-detective]”True Detective”[/url].
[i]Se også: [url=/vince-vaughn-traekker-maaske-i-politiuniformen-i-true-detective]Vince Vaughn trækker måske i politiuniformen i “True Detective”[/url].[/i]
HBO har netop bekræftet Colin Farrells rolle i tv-serien og afslører samtidig, at han vil få følgeskab af skuespilleren Vince Vaughn.
Den amerikanske komiker trækker dog ikke i politiuniformen. Han skal nemlig give den som en forbryder, der risikerer at miste sit imperium i kølvandet på mordet af en forretningsforbindelse.
Det er endnu ikke blevet annonceret, hvem der skal udfylde rollerne som de to andre betjente. Men navne som Taylor Kitsch og Rachel McAdams og Jessica Biel har været flittigt oppe at vende.
Justin Lin, der har stået bag de seneste “Fast & Furious”-film, skal instruere de første to afsnit af den nye sæson af “True Detective”, der får premiere til juni næste år.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
