Fjerde kapitel i “Jurassic Park”-serien nærmer sig med hastige dinosaurskridt, og nu har filmen også fundet sig en skurk. Det drejer sig om Vincent D’Onofrio, der er kendt for sin rolle i Stanley Kubricks krigsfilm “[url=/film/full-metal-jacket]Full Metal Jacket[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/jurassic-park-4-faar-titel-og-udgivelsesdato]”Jurassic Park 4″ får titel og udgivelsesdato[/url].[/i]
Han er hermed den nyeste skuespiller på en rolleliste, der i forvejen tæller Chris Pratt (“Parks and Recreation”) og Bryce Dallas Howard (“[url=/film/niceville]Niceville[/url]”). Foruden D’Onofrio slutter “[url=/film/amazing-spider-man-the]The Amazing Spider-Man[/url]”-skurken Irrfan Khan sig også til filmen.
Plottet i “Jurassic World” er indtil videre ukendt, men vidst er det, at filmen vil foregå i samme univers som resten af “Jurassic Park”-serien. Steven Spielberg, Frank Marshall og Pat Crowley vil producere filmen, mens Colin Trevorrow (“Safety Not Guaranteed”) vil stå for at instruere ud fra et manuskript, han selv har skrevet i samarbejde med Derek Connolly.
Optagelserne skal efter planen begynde inden for den nærmeste tid, så filmen er klar til at indtage amerikanske biografer 12. juni 2015.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
