Engang var hun ung, hot Hollywood-babe i film som “The Hot Spot”, men nu må 48-årige Virginia Madsen finde sig i at blive castet i rollen som moren til en af de nye, unge Hollywoodbabes – Amanda Seyfried.

I “[url=/film/red-riding-hood]Red Riding Hood[/url]”, der er en dyster, opdateret filmfortolkning af det klassiske eventyr om “Den lille rødhætte”, spiller 24-årige Seyfried titelfiguren, som bliver jagtet af varulve.

Filmen instrueres af Catherine Hardwicke, der stod bag “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]”. Planen er angiveligt, at projektets mørke, farlige og romantiske temaer skal appellere til de mange fans af netop “Twilight”-serien.

I filmen medvirker også Gary Oldman, Julie Christie og Lukas Haas.

Virginia Madsen, der i 2005 nåede karrierens højdepunkt med filmen “[url=/film/sideways]Sideways[/url]”, som hun blev Oscarnomineret for, kunne senest ses i danske biografer i “[url=/film/hjemsoegt-the-haunting-in-connecticut]Hjemsøgt – The Haunting in Connecticut[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/ny-gotisk-filmfortolkning-af-den-lille-roedhaette-paa-vej]Ny gotisk filmfortolkning af “Den lille rødhætte” på vej[/url].[/i]